Wer kann diesen Text hier so schnell wie nur möglich aus dem dänischen ins duetsche überetzen? Danke im Voraus:
Ebbe Sand og Christian Poulsen kan ifølge flere medier muligvis se frem til yderligere dansk selskab i den tyske Bundesligaklub, Schalke 04.
Klubben, der i den netop overståede sæson lige akkurat gik glip af både mesterskabet og pokaltitlen, er angiveligt interesseret i at få papir på landsholdsspillerne Per Krøldrup og Søren Larsen.
Overfor det tyske fodboldmagasin Kicker bekræfter klubbens sportsdirektør, Andreas Müller, at Per Krøldrup står højt på ønskesedlen:
- Vi er meget interesserede i Per Krøldrup. Men vi har endnu ikke påbegyndt forhandlingerne, siger Andreas Müller.
Til gengæld skulle forhandlingerne med målhelten fra Danmarks 3-1 sejr over Albanien, Søren Larsen, ifølge Politiken allerede være i fuld gang.
Den tyske Bundesliga-klub er på jagt efter en afløser for Ebbe Sand, der indstiller sin lange karriere efter næste sæson, og her har den 23-årige Djurgaarden-angriber med sin succes på landsholdet og indtil videre seks fuldtræffere for sin svenske klub i denne sæson, fået tyskerne til at spærre øjnene op.
I sidste uge var hele Schalke 04´s sportlige ledelse på plads til VM-kvalifikationskampen i Parken mod Albanien, og få dage efter udtalte klubbens magtfulde manager, Rudi Assauer, ifølge Ekstra Bladet, at udflugten til Danmark havde været særdeles udbytterig.
